- Jeg ser en hel masse reb, der hænger i loftet og bevæger sig i vinden. De er forskellige farver allesammen. De hænger meget tæt. Det underlag, jeg står på, vibrerer. Det er et bølget landskab. Så går vi rundt derinde.

- Det siger en høj summende lyd, det vi står på. Det er ikke rigtig til at finde ud af, hvad det er. Det er noget ubehageligt.

- Underlaget gynger som om, man er på et skib. Rebene rammer mig i ansigtet og på kroppen.

- Gør det ondt?

- Nej, det kan godt kilde lidt.

- Jeg ser en person, der står midt imellem rebene med en stor sten, der har sat sig fast i halsen, så halsen er helt udvidet og personen prøver at bruge rebene til at få stenene ud. Prøver at binde rebene fast til stenen inde i munden, rundt, og prøver at hive stenen ud med rebene.

- Kan han trække vejret?

- Nej, næsten ikke. Jeg er ikke sikker på, det er en mand. Jeg tror også, det er en kvinde.

- Der kom en meget stor kvinde, som er ti gange så stor som os, hiver stenen ud, hjælper ham. Han får hendes bryster i hovedet. Så går hun.

- Fik hun stenen ud?

- Ja ja.

- Undergrunden, vi står på, er et stenmonster. Der kommer stensøjler under stenkvinden og personen. Vi bliver løftet op. Højt op i luften. Nærmest i en bue, står de og svajer.

- Stenen ligner guld. Jeg tror, det er en stor guldklump.

- De to stensøjler farer op mod himlen, som om de prøver at nå et eller andet.

- Guldstenen bliver flækker, der er et eller andet inde i guldstenen, men jeg kan ikke helt se, hvad det er.

- Det er en lille baby, det ligner mere en artiskok end en baby. En slags grøn-ananas-lignende-tidsel-ting.

- Han gylper den op, den smager af surt tis. Nu falder han langt langt ned ad stensøjlen.

- Rebene kommer til syne, de er stadig alle mulige farver.

- Han prøver at gribe rebene, men det lykkedes ikke. Det er som om, de snor sig rundt om hånden.

- Rebene er blevet levende. De er blevet til farvede slanger.

- Det er ligesom spaghetti.

- Ja, spaghetti og så bliver det til farvet spaghetti. Manden beslutter sig for at plukke artiskokbarnet. Han flækker det stille og roligt af. Så fordeler han det ud over spaghettierne.

- Er der blod?

- Nej, der er overhovedet ikke blod, fordi barnet er faktisk lavet af artiskok.

- Spiser han det så?

- Det ved jeg ikke, men det hele bliver lagt ned i en skål.

- Er barnet bange?

- Nej.

- Jeg har lige smagt på det.

- Hvordan smager det?

- Det smager lidt bittert, men det smager samtidig også bare af spaghetti med grøn pesto.

- Spaghettien bliver nogle gange til et slangehoved, bider ham i næsen.

- Det har et lumskt blik i øjet og slangerne smiler også.